
Ingen sikker skiferie uden et rygskjold
Uanset om du er skier eller snowboarder, er det nødvendigt med et rygskjold. Men hvilket et skal jeg så vælge? Og hvilken størrelse passer til mig? Hvordan kan jeg være sikker på, at mit rygskjold er sikkert nok?
Vil du læse om de rygskjold, jeg anbefaler? Så klik her
Det er alt sammen noget, jeg i dette indlæg vil give dig et svar på. Jeg har i flere år arbejdet inden for branchen som sælger. Derudover har jeg også selv stået på ski – på eliteplan. Jeg kender derfor til de forskellige teknologier, kvaliteter og alt mulig andet, der har indflydelse på dit rygskjold. Så hvis du vil finde det bedste rygskjold. Så er det bare om at læne dig tilbage og læse med her på siden.
Jeg anbefaler disse rygskjold
Ud fra alle de faktorer og kriterier vi har været igennem, har jeg udvalgt 3 forskellige rygskjold. De er allesammen nogle af markedets bedste, og du finder helt sikkert et rygskjold, der passer til dig. Jeg har sørget for at vælge to rygskjold til forskellig pris og derudover også en rygsæk med indbygget rygskjold.
Cairn Safety rygskjold
Her har vi et rigtig godt rygskjold fra Cairn. Rygskjoldet er type 2 godkendt og yder derfor en utrolig høj sikkerhed. Skjoldets plader er af EVA skum.
Rygskjoldet har endda ekstra skulderbeskyttelse hvilket kun er en fordel. Skjoldet findes i mange størrelser. Derudover er prisen rigtig god. Du får rigtig meget for pengene.
Poc Spine VPD 2.0
Hvis du er på udkig efter det ultimative rygskjold, så er POC Spine VPD 2.0 et godt valg. Skjoldet er selvfølgelig type 2 godkendt. Forskellen på dette rygskjold og rygskjoldet fra Bliss er, at pasformen er bedre i dette.
Rygskjoldet er anatomisk opbygget efter rygsøjlen. Overordnet set er skjoldet bare utrolig fleksibelt og behageligt at have på. Deri lægger forskellen. Du lægger slet ikke mærke til, at du har det på. Prisen er også en anden, men det er alle pengene værd.
Cairn rygskjold vest
Her har vi en virkelig lækker rygskjold vest med indbygget rygskjold. Produktet er fra Cairn, som er kendt for at udvikle nogle rigtig gode skiprodukter. Vesten er super behagelig at have på.
Rygskjoldet er aftageligt. Jeg har faktisk selv dette skjold, og jeg er meget glad for den. Du får ikke et rygskjold vest i samme kvalitet til denne pris.
Teknologi
Overordnet set findes der to forskellige teknologier. Altså to forskellige måder man kan bygge et rygskjold op på.
Den første teknologi er bygget op på samme måde som en bænkebider. Rygskjoldet består altså af nogle hårde plader, som lægges ind over hinanden. Denne teknologi har man brugt i lang tid. Ulempen ved denne teknologi er, at rygskjoldet ikke er ret behageligt at have på. Det kan føles klodset og tungt.
Den anden teknologi kendetegnes ved en viskoelastisk plade.
Denne plade kan formes og er ikke hård. Det er først når man styrter, at pladen optager slaget og bliver stenhård. Denne teknologi er forholdsvis ny og er altså også fremtidens teknologi. I hvert fald indtil videre. Den viskoelastiske plade gør, at rygskjoldet er utrolig behageligt at have på, og derudover kan man også få en langt bedre beskyttelse i forhold til den lidt ældre bænkebider-teknologi.
Sikkerhed
Rygskjoldets sikkerhed udtrykkes i forskellige typer godkendelser. Type 1 og type 2 er et tegn på, at rygskjoldet yder en god sikkerhed. Alt under type 1 vil jeg fraråde dig at købe. Hvis dit rygskjold er type 2 godkendt, så er det faktisk også tilladt at bruge det til motorcykler. Det viser lidt om, hvor sikkert et rygskjold kan være.
Du kan finde type 2 godkendte rygskjolde inden for både den gamle og nye teknologi.
Rygskjold størrelse
Det sværeste er faktisk at finde den helt rigtige størrelse. Du skal nemlig sørge for, at dit rygskjold ikke er for stort – men det må heller ikke være for lille. Det skal sidde tæt til dig, men uden at det bliver ubehageligt at have på.
Du tænker sikkert, at det er forfærdelig svært at købe dit rygskjold over nettet. Jeg kan fortælle dig, at IKKE er ret svært. Der findes nemlig et hav af størrelsesguides, som du let og hurtigt kan bruge til at finde den rette størrelse. Og tro mig – de størrelsesguides jeg vil vise dig – de holder 110%.
Bliss størrelser
* Du skal kigge den øverste kasse, hvor der står “Back protection”.
POC størrelser
Typer
Nu hvor vi har rundet de forskellige teknologier, synes jeg også, at du skal vide lidt mere om de forskellige typer rygskjolde, der findes. Overordnet set findes der 3 forskellige typer:
Rygsæk med rygskjold
Som navnet også antyder, er det en rygsæk med et indbygget ski rygskjold. Hvis du er afhængig af at have en rygsæk med på farten, så er det jo et rigtig godt valg. Hvis du for eksempel skal på en ekspedition eller heldagstur. Så er oppakning nødvendigt. Du har behov for at have lavineudstyr, madpakke og redskaber med i løbet af dagen. Alt det kan du opbevare i rygsækken.
Vest rygskjold
I takt med at de viskoelastiske plader er kommet til, er producenterne også begyndt på at fokusere på komforten. Dit ski rygskjold skal være behageligt at have på. Fordelen ved et vest rygskjold er, at du ikke kan mærke, at du har det på. Det irriterer ikke, og det falder ikke af. Man føler, at rygskjoldet er som støbt til ens krop.
Et vest rygskjold er til gengæld en smule dyrere i forhold til det traditionelle ski rygskjold med stropper.
Rygskjold med stropper
Denne type er stadig meget brugt. Men der bliver lavet færre af dem. – Og det er altså fordi, at det nye vest rygskjold er mere behageligt at have på. Jeg har faktisk selv et rygskjold med stropper, og jeg har aldrig været rigtig glad for det. Hver gang jeg stopper op, bliver jeg nødt til at sætte det på plads. Når jeg sidder i liften, irriterer det, og nogle gange er stropperne faktisk ved at falde af.
Pasform
Du skal vælge et rygskjold, som sidder godt på din krop. Det kan selvfølgelig være svært at vurdere, hvis du køber et over nettet. Men hvis du køber et vest rygskjold, så er der faktisk ikke så meget at diskutere. Med sådan et vil pasformen og komforten næsten altid være høj.
Hvis du køber et rygskjold med stropper, så skal du være sikker på at det:
- sidder tæt til kroppen
- ikke strammer for meget
- er behageligt
- ikke virker upassende
Pris
Det er ikke altid pris og kvalitet hænger sammen. Men når vi snakker om rygskjold, så plejer pris og kvalitet altså at hænge sammen. Desværre. Men alligevel behøver du ikke at give spidsen af en jetjager for et godt rygskjold.
Under 500 kroner
Du finder ikke et ret godt skjold til under 500 kroner. Du kan være heldig at finde et skjold i en udgået kollektion. Men ellers vil jeg anbefale dig at købe et skjold til omkring de 1000 kroner.
Under 1000 kroner
I denne prisleje finder du nogle fine skjolde. De fleste i dette prisleje er type 1 godkendt, men du kan også finde nogle få POC rygskjolde, som er type 2 godkendt.
Over 1000 kroner
Når du overstiger de 1000 kroner, kan du være helt sikker på, at kvaliteten og sikkerheden er i orden. Alle rygskjolde er type 2 godkendte. Det er de små finesser, materialer og ekstra tilføjelser, der hæver prisen. For eksempel kan du begynde at spekulere i et rygskjold der er åndbart. Det vil hæve prisen en smule.
Jeg føler mig sikker
Jeg har snowboardet i 7 år, og jeg har altid kørt med rygskjold. Også selvom jeg de første år ikke begav mig ud på off pist eller kørte i parker. Lige så snart jeg får rygskjoldet af, bliver jeg virkelig bange. Jeg føler mig ikke sikker længere. Ved at bruge et rygskjold kan jeg love dig for, at du kommer til at føle dig mere sikker. Det har jeg i hvert fald erfaret 🙂
Spørgsmål og kommentarer
Jeg vil hellere end gerne hjælpe dig. Så hvis du har spørgsmål til et specifikt rygskjold eller bare vil have nogle tricks – så er det bare om at smide en kommentar herunder. Jeg plejer at svare inden for et par timer 😉
En guide til valg af rygskjold,
Kan man få rygskjold som også beskytter brystet? Hvis ja, hvilke?
Hej Ivar,
Der findes beskyttelse til brystet. Du skal dog have fat i et MC rygskjold, hvis du vil have brystbeskyttelse.
hej… Jeg vil gerne spørge. Jeg har købt et poc spine Rygskjold til mc brug. Jeg er 178 cm høj vejer 85 kg. Har købt et st L..ved ik om jeg sku ha taget et st M. Hva syns du. Med henhold til mine kropsmål. Mh. Søren
Hej Søren,
Størrelse Large passer til folk der er 180 cm høj og derover. Folk i højden 165-180 skal bruge størrelse Medium. Det kommer meget an på, om du er færdig med at vokse. Hvis du er færdig med at vokse, vil jeg vælge Medium. Simpelthen fordi at det er irriterende at have et rygskjold, der er oversized.