Håndbold

Håndbold

Håndbold som træning

Leder du efter en sportsgren, som du har det sjovt med? Skal sportsgrenen samtidig udfordre dig meget på det fysiske plan? Kan du godt lide boldspil?

Håndbold er et svar på alle de ovenstående spørgsmål. At dyrke håndbold stiller mange krav. Ikke kun for den enkelte udøver (det fysiske plan) – men også på det sociale plan (samarbejdet med andre). Det skal gerne være sjovt at dyrke en sportsgren, og dét skal være en motivation i sig selv. Sådan er det med håndbold.

Hvad kendetegner håndbold?

Når du spiller håndbold, spiller de sociale og psykiske elementer en meget stor rolle. Interaktionen mellem medspillere og modspillere er meget vigtig.

Med de sociale og psykiske elementer menes der, at det lige pludselig ikke bare handler om at få scoret mål eller bare at gå til træning. Håndbold vil for mange mennesker give et socialt netværk og, dermed kontakt til medspillere, trænere og andre som medvirker til træning. Dette gælder uanset, om du er voksen eller barn. Du vil opleve, at du ikke bare går til håndbold, fordi du skal røre dig. Men måske mere fordi at du elsker det sociale element samtidig med, at du elsker sporten.

Vigtigheden ved håndbold frem for andre sportsgrene er, at du i håndbold er afhængig af dine medspillere, og de er afhængige af dig. For børn udvikler det specielt identiteten samtidig med, at det giver selvtillid. Som du nok allerede har bemærket, fylder de sociale aspekter rigtig meget for mange håndboldspillere. Jeg spiller selv håndbold. Det at man taber og vinder og ikke mindst griner sammen er uundværligt!

Vi bevæger os lidt over til, hvad det fysisk kræves at spille håndbold. Du vil nemlig opleve, at der lige pludselig stilles forholdsvis mange krav om driblinger, løb, spurt, balance, spring og meget andet. Det sjove her er, at så snart bolden kommer i fokus gemmes ens svagheder væk, fordi man bare er 110% inde i spillet. Så hvis du er personen, som ikke kan lide at tage en løbetur alene eller har svært ved at gå i motionscenter. Ja, så er håndbold helt sikkert dit fremtidige foretrukne boldspil.

Når du er til træning, vil du mærke, at håndboldspillet indeholder en del bevægelsesformer. Her kan sprint, spring, balance, langsomt løb, gang hop og kast nævnes. Du har faktisk at gøre med rigtig mange muskelgrupper. Derfor stilles der også krav til din fysiske form. Din fysiske form kan holdes vedlige ved at være aktiv til håndboldtræning, løbe i fritiden, dyrke udholdenhedstræning, sprinttræning og styrketræning. Hvis du har en god form og føler, at du kan deltage aktivt under hele træningen, så gør dét det hele meget nemmere og sjovere. Mange af de ovenstående øvelser/træninger gøres til håndboldtræning, hvor man gør brug af bold for at gøre det sjovere – og for at få træningsøvelserne til at ligne de bevægelsessituationer i håndbold.

I håndbold er der træningstider, og selvfølgelig skal du møde op til hver træning. Det er et positivt aspekt fordi, at man jo er del af et hold, og at man har en rolle, der skal udføres for, at holdet kan fungere. Som nævnt tidligere stilles der krav til samarbejde og god kommunikation mellem spillerne. Hver spiller har jo sit eget ansvarsområde, (det skriver jeg mere om lige om lidt) og derfor er der også utrolig mange taktiske overvejelser.

Synes du håndbold lyder som en fed sportsgren? Du kan læse om håndboldregler her!

Typisk situation

Positioner på banen

Når du spiller håndbold, bliver du sat ind i en bestemt position, som træneren afgør. Hver position har et kendetegn. Vi gennemgår lige de forskellige positioner:

Back

På håndboldbanen har man som regel to backs. Backens opgave er primært at score mål. Systemerne er også noget, som en back næsten altid er med i. Et angreb slutter oftest med et scoringsforsøg fra en back. En perfekt back er høj, stærk og god til at forsvare.

En højre back er oftest venstrehåndet, da det er nemmere for en venstrehåndet at spille i højre side. Det er dog ikke altid, at man ser en venstrehåndet på højre back, da der ikke findes så mange venstrehåndet spillere.

Fløjspiller

Fløjspillerens job er kort sagt at score på de chancer der gives. Udover det vil fløjspilleren i nogle perioder være meget passiv, idet at spillet primært foregår mellem backs og playmakeren. For at fløjspilleren ikke står alt for passivt, kan spilleren foretage et indløb – altså løbe ind for at fungere som en ekstra stregspiller (hvilket forvirre forsvaret og giver nye muligheder for bagspillerne).

En perfekt fløjspiller er en god sprinter og er god teknisk, da fløjspilleren skyder fra en skæv og spids vinkel, hvor der ikke er så meget plads. F.eks. træner fløjspillere i at skrue bolden rundt om målmanden. Udover det tekniske plejer en fløjspiller også at være en ekstremt dygtig straffekastskytte.

Playmaker

Playmakerens rolle er at fordele spillet rundt. Playmakeren styrer spillet og spiller bolde ind til stregspilleren. Playmakeren er oftest ikke den, der scorer flest mål – men er derimod den der lægger nogle super gode afleveringer til sine medspillere. En perfekt playmaker har overblik og har modet til at bryde igennem til scoringsforsøg.

Målmand

Målmanden er den der forsvare målet, og som er kernen i forsvaret. Målmanden er de eneste udover dommeren, der må befinde sig indenfor målcirklen. Målmanden er i virkeligheden meget afhængig af, hvor gode medspillerne er til at forsvare. Hvis holdet er dårlige til at forsvare, får modstanderne ofte rigtig mange mål. En super målmand er smidig, modig, fokuseret og har gode reaktionsevner.

Stregspiller

Stregspilleren fungerer som det ekstra led i angrebet, hvor han spiller sig selv fri og hjælper medspillere med at bryde igennem til scoringsforsøg. Stregen skal også screene, dvs. holde en modstander væk, så der bliver mulighed for en bagspiller at bryde igennem. En god stregspiller skal være fysisk stærk (meget stærk), smidig og hurtig til at opfatte spillets gang.

Træner

Træneren spiller også en rigtig vigtig rolle. Træneren skal kommandere og sammensætte den perfekte kombination. En træner skal komme med positiv respons og skal komme med forslag til hvad holdet, eller den ekelte spiller kan gøre for at holdet vinder. Den perfekte træner er intelligent, tænkende og både kritisk og rosende overfor sine spillere.

Find en klub/forening

For at komme igang med at spille håndbold skal du søge i dit lokalområde efter en håndboldklub eller en forening. Sørg for at undersøge hvilke hold og på hvilke niveauer der spilles på. Det er ikke super sjovt at komme ind på et 2. divisionshold som nybegynder, vel?

Så for at gøre det kort. Find en klub som opfylder dine behov. Kontakt dem for træningstider, niveauer og hold.

Bor du på Fyn? Se en liste over håndboldklubber på Fyn her!

Bor du på Jylland? Se en liste over håndboldklubber på Jylland her!

Bor du på Sjælland? Se en liste over håndboldklubber på Sjælland her!

Udstyr

Når du begynder med at spille håndbold, skal du have fat i noget forskelligt udstyr. Vi tager fat på det vigtigste udstyr, du skal have fat i som håndboldspiller.

Håndboldsko

Det er meget vigtigt at have et par gode håndboldsko. Som håndboldspiller kommer du ud for mange forskellige bevægelser. For at du ikke bliver skadet, skal du købe et par håndboldsko, som støtter de steder hvor det er nødvendigt at få støtte. Der findes et væld af håndboldsko. Det kan derfor være rigtig svært at finde rundt på markedet. Vi skriver om forskellige håndboldsko her på siden. Du kan se de forskellige håndboldsko her!

For målmænd kan det være en god idé at købe noget sportstape som sættes på hælen. På den måde glider målmandens fod meget hurtigere ned, og det øger chancen for at tage bolden.

Håndbolde

Når du begynder til håndbold, behøver du ikke ligefrem at gå ud og investere i en håndbold. Klubben har som regel et sæt bolde, som bruges til den ugentlige træning. Især i de mindre aldre er der ikke behov for at have håndbolde med til træning, da klubben oftest har nok med bolde til de små.

Problemet med klubbens bolde er at de oftest er halvt punkteret, og så har de overdrevet meget harpiks på. Derfor kan man slet ikke spille med dem. Hvis det er tilfældet, skal du helt klar investere i en ny håndbold. Du kan se de håndbolde, vi har skrevet om her!

For de små så godt som store er det alligevel godt at have sin egen bold. Håndbolden kan bruges i fritiden, til stævner, kampe og til at øve derhjemme eller i hallen. Personligt har jeg en super god håndbold fra Select, som jeg har spillet med i 2 år. Det lyder måske lidt overdrevet, men jeg har lært bolden godt at kende, og det giver en frihed at have sin egen bold.

Hvis det er det med størrelserne, der kniber, så har vi lavet et simpelt og overskueligt skema herunder, som hjælper dig med at finde den rette størrelse.

Str. 0. – U6, U8, U10 Drenge/Piger (Mini)
Str. 1. – U12 Drenge/Piger (Lilleput)
Str. 2. – U14, U16, U18 Piger/Dame senior (Junior)
Str. 2. – U14 Drenge (Junior)
Str. 3. – U16, U18 Drenge/Herre (Senior)

Træningstøj

Det nytter til gengæld ikke noget, at du løber rundt i bar overkrop og uden nogen form for bukser eller shorts. Du bliver nødt til at købe dig noget træningstøj. Det behøver ikke at være det helt store. Du kan få et komplet træningssæt for næsten ingen penge.

Sættet er meget enkelt i designet og i prisen inkluderer et par shorts og en t-shirt. Sættet kan bruges til langt de fleste sportsgrene – og selvfølgelig også håndbold.

Sportspleje

Når du har fundet ud af, at håndbold er din sportsgren, skal du til at kigge på noget sportspleje. Det er bestemt noget, du skal se seriøst på. Selvom du dyrker sporten på fritidsbasis, kan du let komme til skade.

Bind: Bind giver varme og støtte. Knæbind og albuebind er de mest kendte bind. De støtter knæet og albuen mod stød.

Du kan se udvalget af sportspleje her!

Personligheder

Danmark har altid har nogle ekstremt dygtige håndboldspillere og håndboldhold. Specielt det danske kvindelandshold var før i tiden de bedste i verden. Hvis vi skal tage fat i en kvindelig håndboldspiller, nævner jeg Anja Andersen. Anja Andersen var kort skrevet rigtig dygtig. Hun var absolut en af de bedste spillere i verden. Man kunne kende hende på, at hun var en sublim spiller og, at hun havde det vildeste temperament.

Mikkel Hansen er i skrivende stund danmarks bedste håndboldspiller. Mikkel spiller back, og han er kendt for at score mål næsten hver gang, han får en chance. I den seneste periode har han været meget passiv i sit spil, og han har ikke scoret nær så mange mål, som han gjorde for et par år siden.

Ulrik Wilbek er en af de mest kendte trænere. Han var træner dengang kvindelandsholdet vandt alt, og i skrivende stund er han træner for det danske herrelandshold.

For at slutte teksten her af kan du tænde for videoen nedenfor og se et af de bedste mål Mikkel Hansen har scoret.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (6 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +3 (from 3 votes)
Håndbold, 6.0 out of 6 based on 6 ratings
  • March 2015
  • October 2014

  • Leave a Reply