En guide til valg af badmintonketcher

Hvis du er på udkig efter en ny badmintonketcher men ikke helt ved, hvad du skal gå efter. Ja, så er du havnet det helt rigtige sted.

Vi har valgt at lave en guide til valg af badmintonketcher, da markedet er stort, og da der er et hav af muligheder at vælge imellem. For den almindelige badmintonspiller kan det være svært at have styr på alle de faktorer, som spiller ind, når man skal vælge sin nye badmintonketcher.

Klik her for at se udvalget af badmintonketcher

Pris

Først og fremmest skal du gøre op med dig selv, hvor mange penge du har i tankerne at smide efter en ny ketcher. Sagen er den, at jo mere du forventer af din ketcher, desto dyrere bliver den ofte også.

Jeg kan allerede nu fortælle dig, at du kan komme langt for 500 kroner. Senere i denne artikel vil jeg komme med nogle gode tilbud på de bedste ketchere, der findes på markedet.

Den rigtige størrelse

Som udgangspunkt er der egentlig ikke ret stor forskel på størrelsen af en badmintonketcher/badmintonketsjer.Der er i langt de fleste tilfælde tale om en onesize størrelse.

Alligevel har man valgt at udvikle nogle junior ketchere. Disse ketchere bruges ofte af børn under 5 år, og selve skaftet er cirka halvt så langt som en almindelig ketsjer.

Hvis du er på udkig efter en junior ketcher, så kan du scrolle helt ned i bunden af artiklen. Der har jeg anbefalet en rigtig god en af slagsen!

Valg af skaft

Et andet aspekt som er utrolig vigtigt ved valget af din nye ketcher, er skaftet. Du skal forestille dig, at skaftet fungerer som en katapult, når bolden rammes. Når du svinger din ketcher, så vil dit skaft flexe/bøje sig lidt bagover. Når du så rammer fjerbolden, så vil det fungere som en katapult, som giver bolden ekstra fart.

Der er dog forskel på, hvor meget ekstra fart dit skaft giver. Dette vil jeg fortælle mere om nu:

De 4 forskellige stivheder

Et skaft kan have 4 forskellige stivheder. Der er meget vigtigt, at du vælger den rigtige stivhed, da et rigtigt valg af skaft er med til at gøre dit spil bedre. Lad os se nærmere på de 4 forskellige stivheder:

Fleksibel: det fleksible skaft er beregnet til den nye og uerfarne spiller. Mange ungdomsspillere vælger også netop denne stivhed, da man i en ung alder ikke har den nødvendige kraft for at kunne slå helt ned til modstanderens baglinje. Den fleksible stivhed giver ekstra fart for at få bolden til baglinjen, og samtidig med det giver den også ekstra kraft til andre slag.

Medium stift: et skaft der passer godt, hvis man svinger hurtigt. Man har ikke den fulde kontrol her.

Stift: hvis man vil have meget kontrol i slagene, så er denne stivhed ideel. Hvis man svinger meget hurtigt, vil dette skaft også være perfekt. Det er ofte erfarne spillere med masser af kraft i hånden, som bruger dette skaft.

Ekstra stift: dette skaft er beregnet til topspillere, som gerne vil have fuld kontrol over alle slag. Denne stivhed giver meget mere kontrol end de andre og fjerner dermed en smule power. Dog kan man stadig opnå power, hvis man vælger den rette vægtfordeling.

Materiale

Et andet aspekt, som også betyder rigtig meget, er de materialer, din badminton er lavet af. Glasfiber og grafit er to materialer, som altid bliver brugt til at fremstille badmintonketchere med.

Der er dog forskel på disse materialer. Glasfiber er blødere og billigere end grafit. Grafit er meget stift, hårdt men utrolig let. Det plejer at være således, at en ketcher enten er lavet i 100 procent grafit eller en kombination af begge materialer.

Vægtfordeling

Et tredje aspekt som også er utrolig vigtigt ved valg af badmintonketcher, er vægtfordelingen/vægtbalancen. Der meget stor forskel på hvordan og hvorledes, din vægtfordeling skal være. Det afhænger af, hvordan du spiller badminton på. Hvis du er meget afventende i dit spil, så er der en vægtfordeling, der passer bedre til din spillestil, end en anden gør.

Lad os se nærmere på de tre forskellige vægtfordelinger:

Hovedtung vægtfordeling: den hovedtunge vægtfordeling er den mest udbredte vægtfordeling. Som navnet også antyder, er hovedparten af vægten placeret i hovedet. Med den hovedtunge vægtfordeling vil du få ekstra energi i slagene.

Ulempen ved den hovedtunge vægtfordeling er, at man har sværere ved at spille defensivt, da man ikke kan reagere ret hurtigt. Alligevel er det oftest bedst at kunne angribe med kraft i slaget, end det er at kunne forsvare effektivt.

I single er det meget populært at bruge en ketcher med hovedtung vægtfordeling, da man er alene om at slå til bolden. Det ser anderledes ud i double, hvor mange vælger nogle andre vægtfordelinger.

Hovedlet vægtfordeling: den hovedlette vægtfordeling betyder selvfølgelig, at hovedparten af vægten nu er placeret længst væk fra hovedet. Man prøver altså her at gøre ketcherens hoved så let som muligt.

I og med at der nu ikke er ret meget vægt i hovedet, er det også sværere at få fart i bolden. Til gengæld gør vægtfordelingen det ideelt, hvis man gerne vil spille et hurtigt eller defensivt spil. Her vil double spillere have stor glæde af en hovedlet vægtfordeling.

Neutral vægtfordeling: til sidst har vi den neutrale vægtfordeling, som ikke fordeler vægten et specifikt sted på ketcheren. Der er tale om en all-around vægtfordeling. Med denne vægtfordeling vil du have ekstra kraft i slaget samtidig med, at du vil være i stand til at reagere forholdsvis hurtigt.

Hvis du er single spiller og ofte spiller kontra, så er denne vægtfordeling fantastisk. Mange double spillere vælger også denne vægtfordeling, da den har lidt af det hele.

Teknologi

Når du har valgt skaft og vægtfordeling, er der kun en ting tilbage. Nu skal du nemlig bestemme dig for, hvilken teknologi din ketcher skal bruge. Overordnet set findes der to forskellige slags teknologier. Den ene har til formål at fremme aerodynamikken, og den anden har til formål at fremme power/slagkraften.

Producenterne navngiver deres teknologier forskelligt men lad os lige se nærmere på dem:

Aerodynamik

Som skrevet er der nogle teknologier, som prøver på at fremme aerodynamikken. Dette betyder, at hvis du har en ketcher med hovedtung vægtfordeling, så vil teknologien gøre, at din ketcher føles som en ketcher med neutral vægtfordeling.

Man kan forbedre aerodynamikken ved at lave ketcherhovedet mindre, rammen skarpere/mere kantet eller ved at lave rammen smallere.

Eksempler på aerodynamik teknologier

Yonex: Compact frame

Li-Ning: Airstream system

Victor: Shartec

Power

Den anden teknologi har til formål at fremme slagkraften. Der er flere måder at fremme slagkraften på. Den første metode er ved at placere et tungt materiale i ketcherhovedet. Dette vil give ekstra kraft i slaget. En anden mulighed er at gøre selve rammen mere fleksibel. På den måde vil man få mere af den “katapult-effekt”, som jeg skrev om tidligere.

Eksempler på power teknologier

Yonex: Tri-voltage system

Victor: Catapult structure

Opsummering

Overordnet set bør du vælge din badmintonketcher ud fra, hvor god du er. Jo stivere dit skaft er, des bedre skal du være. Dernæst skal du finde ud af, hvilken spillestil der passer bedst til dig. Ud fra det skal du vælge din vægtfordeling.Til sidst skal du vælge en teknologi. Jo flere teknologier du vælger, des dyrere bliver ketcheren også.

3 fantastiske badmintonketchere

Nu hvor du har været igennem hele manegen, så har jeg valgt at udvælge 3 meget gode badmintonketchere. De er alle lavet af gode kvaliteter og er uden tvivl anbefalelsesværdige. Der er noget for enhver spillestil!

FZ Forza Power 76 Badmintonketcher

Allround ketcher fra FZ Forza i rigtig høj kvalitet og i et fedt design.

Ketcheren har en rigtig god balance mellem kontrol og power.

Vi anbefaler denne ketcher til følgende personer:

  • Motionsspillere
  • U19 begynder
  • U17 begynder
  • U15 øvet og begynder
  • U13 ekspert og øvet
  • U11 ekspert

Se tilbud på ketcher

Yonex Duora 88 Badmintonketcher

En badmintonketcher i absolut høj kvalitet, som giver dig en ekstraordinær speed i baghånd og en fremragende power i forhånden.

Ketcheren er til den mere øvede spiller, som spiller konkurrence.

Yonex Duora 88 leveres med et etui.

Vi anbefaler denne ketcher til følgende personer:

  • Motionsspillere ekspert
  • Seniorspillere konkurrence
  • U19 øvet
  • U17 øvet
  • U15 øvet
  • U13 ekspert
  • U11 ekspert

Se tilbud på ketcher

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 6.0/6 (3 votes cast)
VN:F [1.9.22_1171]
Rating: +1 (from 3 votes)
En guide til valg af badmintonketcher, 6.0 out of 6 based on 3 ratings

Leave a Reply